Fordi de fattige, uden de selv er klar over det, betaler for samfundets udgifter.

Politiken skrev ”Forskel på rig og fattig bliver større”

Alle arbejder for hvad de får udbetalt, og den udbetalte løn samt skatten sendes videre, lægges oveni vare og service ydelser, der derved bliver dyrere end ellers, og betales af forbrugerne inkl. de fattige, de uden indkomst, ja, selv børn.

Hvem betaler direktøren af isfabrikkens indkomstskat?
Direktøren?
Eller barnet der køber isen?

Bevares, de rige betaler også skatten indeholdt i de oppustede varepriser; men kompenseres gennem deres ubeskattede boligers beliggenhedsfordele og gevinster, som skyldes hele samfundets indsats.

De med de største og bedste beliggenheder modtager mere fra samfundet end de betaler, og lader de fattige, de dårligst stillede og ejere med de mindste og dårligst beliggenheder betaler langt mere end de modtager fra samfundet.

I stedet for indkomstskat der sendes videre bør man beregne en beliggenhedsafgift som ikke kan sendes videre og betale i forhold til de samfundsskabte beliggenhedsfordele man nyder.

Har man fordele for kr 1.000 om dagen, betaler man kr 1.000 om dagen og jo længere man bor fra offentlige services, skoler, hospitaler, biblioteker, svømmehal, parker, politi o.s.v. og dermed færre fordele, jo mindre betales.

Uden skatter der oppuster dagligvarepriserne vil de fattige kunne købe mindst dobbelt så meget for de samme penge.

Hvorfor den stigtende afstand mellem rig og fattig

dan