Politisk fup eller manglende forståelse?

Politiken skriver Ritts »billige boliger« er ikke billige

En bolig bygget midt i København vil koste mange gange mere end samme bolig ved brug af ens materialer på samme størrelse grund på en mark langt ude i provinsen.

Materialeomkostninger udgør kun en del af ”boligens pris” den anden del er grundens beliggenhedsværdi.

Jo flere beliggenhedsfordele jo højere er grundens beliggenheds værdi.

Løsningen er en beliggenhedsafgift der afskaffer den spekulation der giver beliggenhederne de eksisterende høje fremtidspriser. Resultat større udbud og lavere nutidpriser.

I stedet for at betale skat efter hvor meget man tjener vil det være retfærdigt at man betaler i forhold til de samfundsfordele (betalt af os alle) ved beliggenheden som man har.
Har man beliggenheds fordele for kr 1.000 om dagen, betaler man kr 1.000 om dagen.

Hvorfor er ejendomme så dyre?

dan

Sult er et sympton på forkert politik

Politiken skriver ”Flere og flere sulter i verden”

Fattigdom og sult er ikke andet end symptoner på at u-landets love er sygelige i deres karakter. Der findes ingen teknisk eller logisk grund til, at sult ikke skulle kunne afskaffes - kun det faktum, at de, der udøver den største inflydelse på magtstrukturerne, arbejder omhyggeligt for at undgå at gå til roden af problemet.

Med penge og fødevarehjælp fra Vesten behandler vi symptonerne, letter vor samvittighed; men løser ikke årsagerne til fattigdom og sult, nemlig at systemet i u-landene skal ændres.

Med Danmarks store donationer har de fleste danskere ingen dårlig samvittighed til trods for at jo mere vi giver, jo større fattigdom og sult skaber vi. I stedet for at øge fattigdom ved at hjælpe de der intet har, bør vi hjælpe dem til at få deres ligelige retfærdige andel som er taget fra dem, og lade dem selv betale for hvad de behøver.

Er det ikke på tide at vi ænder kurs?

Vil du gerne hjælpe? Lad være med at give de fattige og sultne småpenge for at løsne din egen samvittighed.

Hvorfor gør U-landshjælp fattige mere fattige?

dan

Fordi de fattige, uden de selv er klar over det, betaler for samfundets udgifter.

Politiken skrev ”Forskel på rig og fattig bliver større”

Alle arbejder for hvad de får udbetalt, og den udbetalte løn samt skatten sendes videre, lægges oveni vare og service ydelser, der derved bliver dyrere end ellers, og betales af forbrugerne inkl. de fattige, de uden indkomst, ja, selv børn.

Hvem betaler direktøren af isfabrikkens indkomstskat?
Direktøren?
Eller barnet der køber isen?

Bevares, de rige betaler også skatten indeholdt i de oppustede varepriser; men kompenseres gennem deres ubeskattede boligers beliggenhedsfordele og gevinster, som skyldes hele samfundets indsats.

De med de største og bedste beliggenheder modtager mere fra samfundet end de betaler, og lader de fattige, de dårligst stillede og ejere med de mindste og dårligst beliggenheder betaler langt mere end de modtager fra samfundet.

I stedet for indkomstskat der sendes videre bør man beregne en beliggenhedsafgift som ikke kan sendes videre og betale i forhold til de samfundsskabte beliggenhedsfordele man nyder.

Har man fordele for kr 1.000 om dagen, betaler man kr 1.000 om dagen og jo længere man bor fra offentlige services, skoler, hospitaler, biblioteker, svømmehal, parker, politi o.s.v. og dermed færre fordele, jo mindre betales.

Uden skatter der oppuster dagligvarepriserne vil de fattige kunne købe mindst dobbelt så meget for de samme penge.

Hvorfor den stigtende afstand mellem rig og fattig

dan