Politiken Lavere ejendomsvurdering påvirker kun få
At Skatteminister Kristian Jensen er parat til at skippe ejendomsvurderingerne for at spare ressourcer i SKAT, og fordi systemet giver for mange klager lyder bedre end at sige at man ønsker at give offentlig velfærd til landets rigeste.
Vi betaler alle til samfundets infrastruktur og offentlige services; men de rigeste med de mest eftertragtede beliggenheder kompenseres gennem større beliggenhedsfordele og ufortjente højere ejendomspriser.
Hvorfor ikke generobre beliggenhedsfordelene og værdistigningerne som skyldes hele samfundets indsats i stedet for at subsidere landejerne med ufortjente gevinster?
Fortsæt med ejendomsvurderingerne, afskaf skatten på selve bygningen og indfør en højere skat på beliggenhedsværdien som er et monopol og dermed skyld i nuværende financielle panik, økonomiske bobler og resession
Landboble
Mvh
dan
5. december 2008
2. december 2008
Ejendomsmarkedet er årsagen til det økonomisk mareridt ikke bankerne.
Bankernes kollaps er resultatet af faldende ejendomspriser.
Bankerne er ikke hovedårsagen; men har forværret problemerne ved at gøre kredit nemmere tilgængelig end tidligere, og dermed gjort landværdi boblen større.
Det virkelige problem er vort beskatningssystem hvor ejendom er blevet et skatteskjul, som tillader kæmpe profit gennem ejendomsspekulation fordi staten ikke opkræver de ufortjente gevinststigninger.
Folk er blevet lullet i søvn at ejendom vil blive ved med at stige og stige og stige og give større og større profit uden at ejerne behøver at løfte en finger.
De nemme penge ved bolig profit har virket som en magnet på bolig handler og spekulation og dermed skabt en boble, ikke kun i USA men også i Danmark.
De små mennesker som har en lille parcel eller lejlighed får lov til at deltage i festen, nok til at politikerne får deres stemmer; men det er de rigtig rige med de største og bedste beliggenheder der scorer millioner og kompenseres for alle andre skatter de betaler; mens de sover.
Hvad vi behøver er ikke mere regulering; men politisk intervention.
Problemet skyldes for lidt beskatning af monopolet land.
Samfundet bør opkræve en beliggenhedsafgift baseret på værdien af beliggenhedsfordelen og dermed eliminere spekulation og ufortjente gevinster ved at have land.
Politikerne har fejlet ved at overbeskatte dyder som arbejde, investering og opsparing og underbeskattet ufortjente gevinster.
Uden en beliggenhedsafgift giver man reelt velfærd til ejendoms ejere (man subsiderer dem) da enhver infrastruktur og offentlig service betalt af resten af samfundet gør ejerne rigere gennem større beliggenhedsfordele der resulterer i en højere beliggenhedsværdi.
Det er land subsideringen der skaber financiel panik, økonomiske bobler og resession, gentaget ca. hvert 18 år gennem de sidste 800 år.
Den bedste måde at undgå financielle bobler er at de ikke opstår til at starte med.
Landboble
mvh
dan
Bankerne er ikke hovedårsagen; men har forværret problemerne ved at gøre kredit nemmere tilgængelig end tidligere, og dermed gjort landværdi boblen større.
Det virkelige problem er vort beskatningssystem hvor ejendom er blevet et skatteskjul, som tillader kæmpe profit gennem ejendomsspekulation fordi staten ikke opkræver de ufortjente gevinststigninger.
Folk er blevet lullet i søvn at ejendom vil blive ved med at stige og stige og stige og give større og større profit uden at ejerne behøver at løfte en finger.
De nemme penge ved bolig profit har virket som en magnet på bolig handler og spekulation og dermed skabt en boble, ikke kun i USA men også i Danmark.
De små mennesker som har en lille parcel eller lejlighed får lov til at deltage i festen, nok til at politikerne får deres stemmer; men det er de rigtig rige med de største og bedste beliggenheder der scorer millioner og kompenseres for alle andre skatter de betaler; mens de sover.
Hvad vi behøver er ikke mere regulering; men politisk intervention.
Problemet skyldes for lidt beskatning af monopolet land.
Samfundet bør opkræve en beliggenhedsafgift baseret på værdien af beliggenhedsfordelen og dermed eliminere spekulation og ufortjente gevinster ved at have land.
Politikerne har fejlet ved at overbeskatte dyder som arbejde, investering og opsparing og underbeskattet ufortjente gevinster.
Uden en beliggenhedsafgift giver man reelt velfærd til ejendoms ejere (man subsiderer dem) da enhver infrastruktur og offentlig service betalt af resten af samfundet gør ejerne rigere gennem større beliggenhedsfordele der resulterer i en højere beliggenhedsværdi.
Det er land subsideringen der skaber financiel panik, økonomiske bobler og resession, gentaget ca. hvert 18 år gennem de sidste 800 år.
Den bedste måde at undgå financielle bobler er at de ikke opstår til at starte med.
Landboble
mvh
dan
26. juli 2008
Politisk fup eller manglende forståelse?
Politiken skriver Ritts »billige boliger« er ikke billige
En bolig bygget midt i København vil koste mange gange mere end samme bolig ved brug af ens materialer på samme størrelse grund på en mark langt ude i provinsen.
Materialeomkostninger udgør kun en del af ”boligens pris” den anden del er grundens beliggenhedsværdi.
Jo flere beliggenhedsfordele jo højere er grundens beliggenheds værdi.
Løsningen er en beliggenhedsafgift der afskaffer den spekulation der giver beliggenhederne de eksisterende høje fremtidspriser. Resultat større udbud og lavere nutidpriser.
I stedet for at betale skat efter hvor meget man tjener vil det være retfærdigt at man betaler i forhold til de samfundsfordele (betalt af os alle) ved beliggenheden som man har.
Har man beliggenheds fordele for kr 1.000 om dagen, betaler man kr 1.000 om dagen.
Hvorfor er ejendomme så dyre?
dan
En bolig bygget midt i København vil koste mange gange mere end samme bolig ved brug af ens materialer på samme størrelse grund på en mark langt ude i provinsen.
Materialeomkostninger udgør kun en del af ”boligens pris” den anden del er grundens beliggenhedsværdi.
Jo flere beliggenhedsfordele jo højere er grundens beliggenheds værdi.
Løsningen er en beliggenhedsafgift der afskaffer den spekulation der giver beliggenhederne de eksisterende høje fremtidspriser. Resultat større udbud og lavere nutidpriser.
I stedet for at betale skat efter hvor meget man tjener vil det være retfærdigt at man betaler i forhold til de samfundsfordele (betalt af os alle) ved beliggenheden som man har.
Har man beliggenheds fordele for kr 1.000 om dagen, betaler man kr 1.000 om dagen.
Hvorfor er ejendomme så dyre?
dan
10. juli 2008
Sult er et sympton på forkert politik
Politiken skriver ”Flere og flere sulter i verden”
Fattigdom og sult er ikke andet end symptoner på at u-landets love er sygelige i deres karakter. Der findes ingen teknisk eller logisk grund til, at sult ikke skulle kunne afskaffes - kun det faktum, at de, der udøver den største inflydelse på magtstrukturerne, arbejder omhyggeligt for at undgå at gå til roden af problemet.
Med penge og fødevarehjælp fra Vesten behandler vi symptonerne, letter vor samvittighed; men løser ikke årsagerne til fattigdom og sult, nemlig at systemet i u-landene skal ændres.
Med Danmarks store donationer har de fleste danskere ingen dårlig samvittighed til trods for at jo mere vi giver, jo større fattigdom og sult skaber vi. I stedet for at øge fattigdom ved at hjælpe de der intet har, bør vi hjælpe dem til at få deres ligelige retfærdige andel som er taget fra dem, og lade dem selv betale for hvad de behøver.
Er det ikke på tide at vi ænder kurs?
Vil du gerne hjælpe? Lad være med at give de fattige og sultne småpenge for at løsne din egen samvittighed.
Hvorfor gør U-landshjælp fattige mere fattige?
dan
Fattigdom og sult er ikke andet end symptoner på at u-landets love er sygelige i deres karakter. Der findes ingen teknisk eller logisk grund til, at sult ikke skulle kunne afskaffes - kun det faktum, at de, der udøver den største inflydelse på magtstrukturerne, arbejder omhyggeligt for at undgå at gå til roden af problemet.
Med penge og fødevarehjælp fra Vesten behandler vi symptonerne, letter vor samvittighed; men løser ikke årsagerne til fattigdom og sult, nemlig at systemet i u-landene skal ændres.
Med Danmarks store donationer har de fleste danskere ingen dårlig samvittighed til trods for at jo mere vi giver, jo større fattigdom og sult skaber vi. I stedet for at øge fattigdom ved at hjælpe de der intet har, bør vi hjælpe dem til at få deres ligelige retfærdige andel som er taget fra dem, og lade dem selv betale for hvad de behøver.
Er det ikke på tide at vi ænder kurs?
Vil du gerne hjælpe? Lad være med at give de fattige og sultne småpenge for at løsne din egen samvittighed.
Hvorfor gør U-landshjælp fattige mere fattige?
dan
1. juli 2008
Fordi de fattige, uden de selv er klar over det, betaler for samfundets udgifter.
Politiken skrev ”Forskel på rig og fattig bliver større”
Alle arbejder for hvad de får udbetalt, og den udbetalte løn samt skatten sendes videre, lægges oveni vare og service ydelser, der derved bliver dyrere end ellers, og betales af forbrugerne inkl. de fattige, de uden indkomst, ja, selv børn.
Hvem betaler direktøren af isfabrikkens indkomstskat?
Direktøren?
Eller barnet der køber isen?
Bevares, de rige betaler også skatten indeholdt i de oppustede varepriser; men kompenseres gennem deres ubeskattede boligers beliggenhedsfordele og gevinster, som skyldes hele samfundets indsats.
De med de største og bedste beliggenheder modtager mere fra samfundet end de betaler, og lader de fattige, de dårligst stillede og ejere med de mindste og dårligst beliggenheder betaler langt mere end de modtager fra samfundet.
I stedet for indkomstskat der sendes videre bør man beregne en beliggenhedsafgift som ikke kan sendes videre og betale i forhold til de samfundsskabte beliggenhedsfordele man nyder.
Har man fordele for kr 1.000 om dagen, betaler man kr 1.000 om dagen og jo længere man bor fra offentlige services, skoler, hospitaler, biblioteker, svømmehal, parker, politi o.s.v. og dermed færre fordele, jo mindre betales.
Uden skatter der oppuster dagligvarepriserne vil de fattige kunne købe mindst dobbelt så meget for de samme penge.
Hvorfor den stigtende afstand mellem rig og fattig
dan
28. juni 2008
EU belønner forurenere
Flyselskaber rammes af ”forurener betaler” skriver politiken.
EU’s foræring af 85% forurenings kvotaer til de der forurener mest er en belønning, en subsidering for brug af ren luft og det modsatte af en forureningsafgift. Det er såvel økonomisk som environmental galskab: ”Licens til at forurene”
At forære tilladelser til nuværerende forurenere så de ikke ”mister fordele” i stedet for at lade ”forurenerne betale”, bevirker at forurenerne gennem mange år foræres tilladelser som er værd milliader af kroner. Det svarer til at man betaler forureneren.
I stedet for at mindske forurening gennem love, regler, tilladelser, kvotaer eller køb af modregninger er løsningen ”at ønsker man mindre af noget så beskat det”. Beskat forurenerne højt nok og på den måde tving forurening ned til et acceptabelt niveau.
Luften tilhører os alle.
De som forurener mere end deres ligelige andel af vor planet bør kompensere de af os som de tager fra, og det kan kun ske ved at man uddeler provenuet LIGELIGT til alle.
De med mindst forurening modtager flere penge tilbage end de betaler.
De med mest forurening betaler flere penge end de modtaget.
happiTAX
dan
EU’s foræring af 85% forurenings kvotaer til de der forurener mest er en belønning, en subsidering for brug af ren luft og det modsatte af en forureningsafgift. Det er såvel økonomisk som environmental galskab: ”Licens til at forurene”
At forære tilladelser til nuværerende forurenere så de ikke ”mister fordele” i stedet for at lade ”forurenerne betale”, bevirker at forurenerne gennem mange år foræres tilladelser som er værd milliader af kroner. Det svarer til at man betaler forureneren.
I stedet for at mindske forurening gennem love, regler, tilladelser, kvotaer eller køb af modregninger er løsningen ”at ønsker man mindre af noget så beskat det”. Beskat forurenerne højt nok og på den måde tving forurening ned til et acceptabelt niveau.
Luften tilhører os alle.
De som forurener mere end deres ligelige andel af vor planet bør kompensere de af os som de tager fra, og det kan kun ske ved at man uddeler provenuet LIGELIGT til alle.
De med mindst forurening modtager flere penge tilbage end de betaler.
De med mest forurening betaler flere penge end de modtaget.
happiTAX
dan
7. maj 2008
Boligskat manglende forståelse.
Politiken skriver
“ifølge overborgmesteren – står helt uden for diskussionen om, hvordan almindelige mennesker får en billig bolig i byerne.”
Det er selve grunden – beliggenheden der stiger i værdi, ikke huset på toppen af den.
SÅ LØSNINGEN ER IKKE AT PRODUCERE NOGLE BILLIGE BYGNINGER: HUSE ELLE LEJLIGHEDER.
MAN KAN HELLER PRODUCERE FLERE EFTERTRAGTEDE GRUNDE - BELIGGENHEDER.
Der er kun to muligheder
1. At man forfordeler og subsiderer nogle grupper i samfundet på alle andres bekostning.
2. At man indfører en beliggenhedsafgift der eliminerer spekulation.
Huse selve bygningen stiger ikke i værdi, de falder i værdi som alt andet der er produceret. Grunden derimod stiger i værdi alt efter beliggenhed.
Når man bygger to ens huse hvor materialerne og arbejdslønnen koster det samme på 2 lige store stykke grunde i f.eks. København og Viborg, vil salgsprisen for ejendommene være op til flere millioner forskellig og forskellen skyldes ikke materiale omkostningerne; men beliggenheden.
Helt identiske huse vil have forskellig beliggenhedsværdi baseret på hvor tæt de er til offentlig transport, services, hospitaler, skoler, daginstitutioner, svømmehal, veje og alt anden infrastruktur i forhold til andre beliggenheder.
De fleste forbrugere vil købe deres dagligvarer billigst muligt, så hvorfor vil forbrugerne betale mere end nødvendigt per m2 for nøjagtig det samme hus?
Svaret er at til trods for en højere m2 pris for selve huset, opnår forbrugeren FLERE FORDELE mere kvalitet i form af kortere transport, bedre adgang til skole, daginstitution, hospital, politi, svømmehal o.s.v.
Salgsprisen af en ejendom er baseret på beliggenhedsfordelen den giver køber.
Hvad der gør folk villige til at betale mere for at bruge en bestemt beliggenhed er de fordele forbundet hermed
Land - ønskelige beliggenheder er begrænsede.
Folk ville ikke betale en høj pris for en ønskelig beliggenhed hvis der var nok af dem.
De bedste beliggenheder har en fordel forbundet med brug af dem, og det er den beliggenhedsfordel der bør beskattes.
Når staten bygger en ny metrostation, vil beliggenhedsværdien for ejendomme nærmest stige i værdi, og denne beliggenhedsværdi bør beskattes i stedet for den foreslåede skat ved salg.
Hvis man kun beskatter salgsprisen, vil man ikke alene stavsbinde folk til deres bolig; men fortsat undlade at lade de der nyder samfundsbetalte fordele mest betale mere herfor end de med en bolig med færrest samfundsbetalte fordele.
Ved at indføre en skat paa beliggenhedsværdien, og afskaffe skat på selve bygningen, vil man kunne eliminere spekulation = større udbud af boliger = bolig priserne vil blive nutidspriser og ikke spekulative fremtidspriser = almindelige mennesker vil få råd til en bolig.
En billig bolig vil dog aldrig kunne lade sig gøre ved siden af Rådhuspladsen, den mest eftertragtede beliggenhed, med mindre Overborgmesteren er villig til at subsidere og give visse interessegrupper fordele på alle andres bekostning.
Hvorfor den stigende afstand mellem rig og fattig
dan
“ifølge overborgmesteren – står helt uden for diskussionen om, hvordan almindelige mennesker får en billig bolig i byerne.”
Det er selve grunden – beliggenheden der stiger i værdi, ikke huset på toppen af den.
SÅ LØSNINGEN ER IKKE AT PRODUCERE NOGLE BILLIGE BYGNINGER: HUSE ELLE LEJLIGHEDER.
MAN KAN HELLER PRODUCERE FLERE EFTERTRAGTEDE GRUNDE - BELIGGENHEDER.
Der er kun to muligheder
1. At man forfordeler og subsiderer nogle grupper i samfundet på alle andres bekostning.
2. At man indfører en beliggenhedsafgift der eliminerer spekulation.
Huse selve bygningen stiger ikke i værdi, de falder i værdi som alt andet der er produceret. Grunden derimod stiger i værdi alt efter beliggenhed.
Når man bygger to ens huse hvor materialerne og arbejdslønnen koster det samme på 2 lige store stykke grunde i f.eks. København og Viborg, vil salgsprisen for ejendommene være op til flere millioner forskellig og forskellen skyldes ikke materiale omkostningerne; men beliggenheden.
Helt identiske huse vil have forskellig beliggenhedsværdi baseret på hvor tæt de er til offentlig transport, services, hospitaler, skoler, daginstitutioner, svømmehal, veje og alt anden infrastruktur i forhold til andre beliggenheder.
De fleste forbrugere vil købe deres dagligvarer billigst muligt, så hvorfor vil forbrugerne betale mere end nødvendigt per m2 for nøjagtig det samme hus?
Svaret er at til trods for en højere m2 pris for selve huset, opnår forbrugeren FLERE FORDELE mere kvalitet i form af kortere transport, bedre adgang til skole, daginstitution, hospital, politi, svømmehal o.s.v.
Salgsprisen af en ejendom er baseret på beliggenhedsfordelen den giver køber.
Hvad der gør folk villige til at betale mere for at bruge en bestemt beliggenhed er de fordele forbundet hermed
Land - ønskelige beliggenheder er begrænsede.
Folk ville ikke betale en høj pris for en ønskelig beliggenhed hvis der var nok af dem.
De bedste beliggenheder har en fordel forbundet med brug af dem, og det er den beliggenhedsfordel der bør beskattes.
Når staten bygger en ny metrostation, vil beliggenhedsværdien for ejendomme nærmest stige i værdi, og denne beliggenhedsværdi bør beskattes i stedet for den foreslåede skat ved salg.
Hvis man kun beskatter salgsprisen, vil man ikke alene stavsbinde folk til deres bolig; men fortsat undlade at lade de der nyder samfundsbetalte fordele mest betale mere herfor end de med en bolig med færrest samfundsbetalte fordele.
Ved at indføre en skat paa beliggenhedsværdien, og afskaffe skat på selve bygningen, vil man kunne eliminere spekulation = større udbud af boliger = bolig priserne vil blive nutidspriser og ikke spekulative fremtidspriser = almindelige mennesker vil få råd til en bolig.
En billig bolig vil dog aldrig kunne lade sig gøre ved siden af Rådhuspladsen, den mest eftertragtede beliggenhed, med mindre Overborgmesteren er villig til at subsidere og give visse interessegrupper fordele på alle andres bekostning.
Hvorfor den stigende afstand mellem rig og fattig
dan
14. april 2008
Vor samfundsmodel = håbløshed og selvmord
Politiken skriver:
"Hver anden socialt udsatte forsøger selvmord. Livet på bunden er hårdt. De socialt udsatte døjer med massive problemer, viser undersøgelse."
Løsningen er ikke et andet politisk parti, flere offentlige social hjælpere, sagsbehandlere, smertestillende medicin, støttepædagoger eller arbejds tilbud; men derimod mulighed for at den enkelte kan leve et anstædig liv gennem en ændring af spillets regler:
Indfør skatter som ikke sendes videre ved at gøre leveomkostningerne dyrere end nødvendigt.
Hvem betaler buschaufførens indkomstskat?
- Busschaufføren?
- Eller staklen som køber busbilletten?
Giv alle en ligelig andel af det offentliges indtægter (efter at staten har udført sin oprindelige opgave m.h.t. sikkerhed og alles lige ret) i stedet for ulige tilskud, almisser og job tilbud:
Det er den enkelte danskers forfædre, der med deres hænder og slidsomt hårdt arbejde, har været med til at skabe det Danmark vi har i dag, og den gæld kan vi kun betale tilbage ved at behandle enhver nulevende efterkommer, uanset status, evner og alder, med respekt og en ligelig andel af samfundets offentlige rigdomme.
happiCASH
dan
"Hver anden socialt udsatte forsøger selvmord. Livet på bunden er hårdt. De socialt udsatte døjer med massive problemer, viser undersøgelse."
Løsningen er ikke et andet politisk parti, flere offentlige social hjælpere, sagsbehandlere, smertestillende medicin, støttepædagoger eller arbejds tilbud; men derimod mulighed for at den enkelte kan leve et anstædig liv gennem en ændring af spillets regler:
Indfør skatter som ikke sendes videre ved at gøre leveomkostningerne dyrere end nødvendigt.
Hvem betaler buschaufførens indkomstskat?
- Busschaufføren?
- Eller staklen som køber busbilletten?
Giv alle en ligelig andel af det offentliges indtægter (efter at staten har udført sin oprindelige opgave m.h.t. sikkerhed og alles lige ret) i stedet for ulige tilskud, almisser og job tilbud:
Det er den enkelte danskers forfædre, der med deres hænder og slidsomt hårdt arbejde, har været med til at skabe det Danmark vi har i dag, og den gæld kan vi kun betale tilbage ved at behandle enhver nulevende efterkommer, uanset status, evner og alder, med respekt og en ligelig andel af samfundets offentlige rigdomme.
happiCASH
dan
Abonner på:
Opslag (Atom)